fredag den 5. august 2011

Ferie Samsø...

Er lige kommet hjem efter et par gode dage på Samsø. Dejlig ø og så første gang, man har været der.

Det er bare ikke godt nok. Vi sejlede fra Skærbæk ved Kolding og sejlede med 23-25 knob derud af. Turen tog med pause 3 timer. Desværre var der ikke plads til downriggere. Vi prøvede lidt overfladefiskeri.

Multer så vi heller ingen af. På vej derover, var der en 10-15 marsvin, som jagede et bestemt område. Fed oplevelse..... En enkelt sæl så vi også.


Ballen havn.
Næste år, kommer trolling grejet med.....

søndag den 10. juli 2011

Morgentur i Kolding fjord.

Var som sagt, på en hurtig morgentur efter de blanke og makreller.
Det blev til 2 fine makreller og et par stykker mistet. Noget de var vilde med, var en overfladestang med en vouksi vieheet med en tobis. Det blev også til en million hornfisk. Ingen blanke. Så en fin fisk i overfladen i morges, men ville ingenting.
Flot solopgang..

lørdag den 9. juli 2011

Nu bliver fjordens havørreder og makreller, prøvet i morgen tidlig.
Der er blevet fanget godt med blanke og store makreller i fjorden på det sidste. Helt inde i Kolding havn, har de fået de små minitun. Tager ud ved 4 tiden.

tirsdag den 5. juli 2011

Ja, der har ikke været meget at skrive om det sidste stykke tid, da der ikke rigtigt er blevet fisket.

Tiden er gået med lidt rep. på båden. Om 14 dage holdes der sommerferie, hvor turen vil gå til Samsø for første gang, hvis vejret er på vores side. Vi vil da prøve på turen efter makreller osv.

August skal der trolles efter de store blanke i Bæltet. Det er der, jeg har haft størst succes i August måned efter de store. Største på 6,9 kg. Claus Jeppesen med en på 9,4kg. osv.


Her har jeg fået lavet en rustfri skinne til min køl. Den skulle jo gerne beskytte lidt mere.
Her er der også lavet beskyttelse, hvis man nu ligger og kastefisker fra båd. Et område hvor der kan være store sten.
God ferie til alle.

lørdag den 4. juni 2011

Øv,øv,øv.

Det blev desværre en nultur. Der var meget græs, men vandet var klart. Ingen blankfisk,kun horn.

Men skal snart prøves igen. Super vejr......

fredag den 3. juni 2011

Trollingtur Lillebælt.

Nu er båden klar til de grove havørreder, der trækker lige nu. Der er rigtig kommet gang i de blanke i Lillebælt.
Tager afsted i morgen tidlig ved 4 tiden.
Forhåbentligt, bliver der en god fiskerapport og billeder i morgen.

fredag den 13. maj 2011

Pighvarre..

Så lykkedes det endelig, at få hul på hvarrefiskeriet. Der var en god vestenvind i dag. Efter et lille kvarter,
er der noget der tager min tobis med et ryk. Efter 5 min, havde jeg fået denne fine pighvarre op som vejede 2.7kg. En super debut. Havde en følger, der var knap så stor, men huggede ikke.

Det er ikke sidste gang, at det skal prøves. Næste gang, skal der satses noget mere efter dem ( tidsmæsigt )




Sådan fylder en stor hvarre, hele køkkenvasken.