søndag den 31. oktober 2010

Ærø (Urehoved)



Ærø (Næbbet Skjoldnæs)

Så er jeg netop kommet hjem fra Ærø. Vi var 4 mand, der tog afsted fredag morgen for at fiske hele weekenden. Vejret var pragtfuldt, men havørrederne ville ikke være med. Vi startede ude ved nordspidsen Næbbet-Skjoldnæs, som er et hot sted. Der gik heller ikke længe før der var fisk. Men det blev kun undermålere,som var i biddet, selvom vi så et par rigtig gode fisk af vandet bare 10 meter fra land.
Alt blev prøvet,men ingenting hjalp.
Om lørdagen tog vi ud til en anden spot som er Urehoved. Der stod et par andre lystfiskere,som lige havde landet en fin blank på 56cm. Men det blev til et par små undermålere igen og en pæn mistet. Utroligt svært fiskeri,for de var der. Jeg prøvede de mindste fluer og blink på 10g, men det hjalp ikke.



Men en god tur var det og Ærø er en skøn Ø.

onsdag den 13. oktober 2010

Flot Efterårsvejr ( For flot )

Var lige en tur igen idag ved fjorden. Men,vejret var bare for godt og stille.
Det blev til en nulbon idag.

tirsdag den 12. oktober 2010

Bombarda...

Var lige afsted en hurtig formiddagstur ved fjorden.
Vejret var skønt( måske for godt og stille ) Men det blev til en enkelt undermåler.

Prøver en tur i morgen igen. Om 2 uger, går turen til Ærø, sammen med 4 andre fisketosser.

Det bliver en hel weekend med rent kystfiskeri. Forhåbentigt bliver der noget at skrive om og nogle fine fiskebilleder.