søndag den 29. maj 2016

Test af ny motor.

Så er der kommet sprit ny motor på Team YO-HO.Valget faldt på Mercury. Dejlig motor med smartcraft instrumenter. Trollingfart osv. 👍. Var tidligt afsted på Kolding fjord. Efter en halv time fik jeg hug på sideplaneren, men fisken blev ikke hængende. Kunne jo også være horn. Efter et par timer tog jeg ud i Lillebælt hvor jeg mødtes med Team Bjørnvik. Vi fiskede en hel del tobis, som skal bruges til hvarrer i løbet af året. Knæk og bræk.

lørdag den 23. april 2016

Put tur til Agernæs saltvands put & take.

Rigtig fine og kæmpende regnbuer skal man lede længe efter. God tur med fluekæppen på klasse 5 ☺

søndag den 27. marts 2016

Havørred 59 cm.

Efter en del nulture på det åbne vand og alt for stille vejr på turene, lykkedes det endelig i mit hjemvand, Kolding fjord. Det blev lige til et par timers fiskeri. Vinden var lidt i vest og vandstanden var god. Efter en lille undermåler, valgte jeg at gå indad igen. Da jeg når helt ind i bunden af fjorden, så jeg lige rygfinnen af en god fisk på lavt vand. Jeg lagde fluen ud, hvor jeg så den. Efter 10 min. Fiskeri i området, hugger denne dejlige fisk. God fight og spring. Skællene raslede af den. ☺ Knæk og bræk.

mandag den 2. november 2015

weekendtur Ærø.

I weekenden d. 24,25 og 26 oktober var vi på vores årlige tur på Ærø. Efter årstiden var det dejligt lunt. Vi fiskede på de kendte spots og der hvor vi havde mest tur i den, var på nordspidsen. Jeg havde valgt at fiske med fluekæppen hele weekenden. Det gav en del undermålere og et par fine fisk lige under de 50 cm. Fik også en fed pæn sej som huggede min rejeflue. ☺ Fed fight. Den var fyldt med store rejer. Dejligt at man kan fange så fine sej på lavt vand. Knæk og bræk.

Stør fiskeri.

Så har junior været en tur til Roskilde fiskeland for at fange stør. Man må sige at de havde tur i den. Den største på 21,5 kg og en del over 10 kg. Dejligt at der findes så store fisk i søerne. ☺

lørdag den 18. juli 2015

Nattur efter sej.

I fredags tog jeg en beslutning om at prøve efter sej. Utroligt sjovt fiskeri på let grej. Der var masser af fine sej. Man kunne se da de jagtede sild som brød overfladen. Der var store buler på de 10 meter. Man kunne lige komme ned, så blev blinket taget med voldsomt kraft. Jeg tog 15 med hjem, hvor de største har været over 60 cm så kunne der blive lidt til naboerne også. ☺. Jeg fangede langt over 30, men resten fik friheden. Husk nu kun at tage hvad du får spist. Da strømmen lagde sig helt, prøvede jeg efter torsk. Jeg kunne nå bunden med 30 g. Det blev også til rigtig fine sommertorsk, hvor jeg mistede en på 4-5 kg i overfladen. Sådan er det når man kun fisker med små agn og trekroge. Her er lige et billede efter en lille times fiskeri. Knæk og bræk. ☺

Pighvarre på 4,9 kg taget på UV jagt. 1,5 meter vand ved Samsø. ☺

fredag den 10. juli 2015

Nat tur til Æbelø.

Team YO-HO med junior havde valgt en kyst tur til den dejlige Ø "Æbelø". Der var masser af fisk. Niklas fik den største på 54 cm og flest. Fine sommerfisk.

onsdag den 18. marts 2015

Fin havørred fra Kolding fjord.

Efter en del undermålere, lykkedes det endelig at få en fin fisk i fjorden nærmere betegnet Svineryggen. 56 dejlige cm. 😆

fredag den 23. januar 2015

Klinte Cup.

Hej Allesammen Team YO-Ho vil tage turen til Møn trolling cup i påsken.( Klinte cup ) Er der nogen fra klubben der har samme ide? Kunne være hyggeligt. :-)

mandag den 15. september 2014

Sejbonanza.

Var lige en tur på Lillebælt. Vi fandt en stor sej stime ved Røns hoved. Jeg havde makrelforfang på, så indimellem var der 3 stk på. Sjovt fiskeri på let spinnegrej.. De lå mellem 35 og opefter. De 3 største som vi tog, var mellem 46 og 51 cm.

mandag den 25. august 2014

Karpetur.

Hej. Junior havde lige lokket mig med på en karpetur. Det er ikke blevet til så meget andet fiskeri længe.. Det er meget længe siden at jeg sidst har fisket karper. ( havde helt glemt hvor hyggeligt det kan være.. :) Vi så en del fisk i overfladen indimellem.Lige inden vi blev enige om at ville pakke sammen pga. vejret skete det. Vi fik dobbelthug og op kom 2 fine karper omkring de 4 kg. Vi havde kun fisket i 3 timer.. :) En god tur og bestemt ikke sidste tur efter karper.

lørdag den 28. december 2013

Godt med torsk på Lillebælt.

Hej. Team Yo-Ho var på en pirketur sammen med andre småbåde fra Aask småbådsklub Der blev fanget mange torsk og rigtigt fine imellem. Jeg fiskede med jig, som Claus havde lavet. Vi nåede lige bunden hver gang og fik fisk på med det samme. Jeg har fisket i Lillebælt i efterhånden mange år og har ikke oplevet Lillebælt sådan før. Det der selvfølgelig er ærgerligt, er det store fiskepres fra de utroligt mange garn overalt i det snævre bælt. :-(. Men det tegner til et rigtigt godt forårsfiskeri og lur mig om der ikke kommer en måler eller 2.

mandag den 4. marts 2013

Torsketur på Lillebælt.

I søndags havde jeg min søn og hans kammerat med på torsketur. De første par timer skete der intet. Det var fuldstændigt dødt Vi søgte og søgte, hvor vi pludselig fandt nogle spredte fisk lige over bunden. Så gik det slag i slag. Vi fik mange fine torsk. De 3 største lå fra 2.6 kg. Til 3.7 kg. Det var rigtige rogntorsk. Det mest mærkelige var, at der næsten ingen undermålere var. Det var alle fine fede torsk. Vi lukkede en del ud også. Jeg fiskede med jig, som Claus Jeppe Sen havde lavet. De er super. Jeg fik Ca. Dobbelt så mange torsk end de andre og ikke en eneste fejlkroget.Tak til Claus, for de fine jigs. De er bare effektive.

torsdag den 7. februar 2013

Der er desværre ikke blevet skrevet meget på bloggen igennem længere tid. Skal til at Igang med fiskeriet igen. Efter At Claus har haft godt med torsk i Lillebælt, havde jeg forestillet mig en tur i weekenden. Der er igennem længere tid, Fanget godt med store torsk i bæltet. Har også hørt om enkelte målere. Det er jo ikke hverdagskost i Lillebælt. Knæk og bræk derude.

mandag den 4. juni 2012

Michael med laks på næsten 10 kg fra Kolding Å

hver lystfiskers drøm er at fange en fisk på en meter. For de fleste lykkes det aldrig bare at komme i nærheden af denne længde, men for Michael Lohman Jeppesen, lykkes det allerede dagen før sin 15 års fødselsdag. Ved et junior weekend arrangement i Kolding Sportsfiskerforening, hvor lørdagen blev brugt på geddefiskeri i Harte- Donssøerne, og søndagen på laks og ørredfiskeri i Kolding Å, lykkes det Michael søndag formiddag, at lokke een af de store fra åen til at bide på en grøn Salmon wobbler. Fisken startede med et langt udløb på 50 meter, men blev derefter hurtigt medgørlig. Med beroligende kommentar og vejledning fra juniorlederen Tommy K. Jensen, kunne den store fisk langsomt styres ind til kanten, hvor Tommy med et fast greb i gællerne, fik fisken sikkert på land. Som formodet under fighten, viste fangsten sig at være en laks. Målebåndet viste helt nøjagtigt 1. meter og vægten stoppede først ved 9,7 kg. Det er så vidt vides den største stangfanget laks der til dato er landet i Kolding Å. Der bliver sent en skælprøve ind til DFU, så de kan type bestemme laksen. Et stort tillykke til Michael med denne super flotte fangst.

torsdag den 17. maj 2012

Simris.

Her er et par billeder fra vores tur i Simris. 2,5 fiskedage og 5 laks. Godkendt. Den største vejede 11,8kg og blev taget på dipsy med en raptor. Fed fight, hvor fisken var ude af vandet op til flere gange. 00/2.jpg" imageanchor="1" style="margin-left:1em; margin-right:1em">

fredag den 27. april 2012

Haderslev Cup.

Imens de fleste nyder de store laks på Bornholm trollingmaster, tager vi andre afsted til Haderslev cup i aften.

Jeg har Henrik fra team Sanika med og vi glæder os. Der skal nok blive tryk på. Billeder og andet kommer på siden.

Så varer det heller ikke længe til Simris. Tager derover om fredagen og skal være med til Simrstræffet.

Knæk og Bræk derude.

torsdag den 29. marts 2012

Sportsfiskernes ønsker til lakseplanenDel


De europæiske sportsfiskere kæmper for at det stadig vil være muligt at drive trolling i Østersøen, på trods af at østersølaksen er under alvorligt pres. (foto: Morten Ramsgaard)Af Ole Wisler, Danmarks Sportsfiskerforbund





28-03-2012 - SPORTSFISKERNE, i det fælles europæiske sam­arbejde European Angler Alliance, EAA – herunder Danmarks Sportsfiskerforbund – har fremsendt deres høringssvar til den nye lakseforvaltningsplan for Østersøen.



Sportsfiskerne udtrykker tilfredshed med forslaget, der generelt ønsker at be­skytte østersølaksen, men understreger, det er vigtigt, at lave et klart skel mellem re­kreativt sportsfiskeri med stang og så an­det rekreativt fiskeri med andre redskaber.



EAA mener, at laks fanget på stang udgør en meget lille del af de samlede rekreative fangster.



Sportsfiskerne ønsker også et stop for er­hvervsfiskeriet efter laks i den åbne Østersø, på det man i fagsprog kalder „mixed stocks" – det vil sige blandede laksestammer. Ved at flytte fiskeriet ind omkring de respekti­ve gydeelve, kan man meget bedre monitere de respektive, vilde laksestammer og fang­sterne.



– Det er vigtigt at understrege, at EAA's forslag er fremsat i en kontekst, der er ret­tet mod erhvervsfiskeriet ude i den åbne Østersø, og dermed ikke det rekreative fi­skeri – herunder trollingfiskeriet – som ud­øves af mange danskere. Sportsfiskernes fangster truer ikke laksebestanden, fortæl­ler EAA's lobbyist Jan Kappel til Sportsfi­skeren.